Arrangementer
Udgivet 12. august 2025
Vi har løbende arrangementer, som bliver annonceret her på siden.
Blandt andet vores halvårlige Kammermusikweekend, som man kan tilmelde sig.
Næste gang bliver i efteråret 2025.
29-11-2025
VINTERSOLHVERV - en koncertfejring med ny musik for kvindekor
Schola Cantorum København fejrer sit 10 års jubilæum med uropførelsen af Ida Damgren Højens suite Vintersolhverv. Teksten er skrevet af Tove Meyer (1913-1976) og kredser om Nordens lys og mørke og om, hvad skiftene betyder for os, der bor i Norden. Koncerten byder også på anden musik om livet i lys og mørke af nulevende komponister og arrangører som bl.a. Jonathan Dove, Karin Rehnqvist, Bo Gunge og Emma Mutter. Billetter til koncerten i København købes i døren: Entré: 100 kr. Studerende: 50 kr. Børn: gratis
Bær dine fejl - et musikalsk strikkeshow
Siden 2022 har prisbelønnede bassist, komponist og strikkedesigner Albert Reinholdt Østergaard optrådt for fyldte sale landet rundt med sin musikalske strikkefortælling 'Bær Dine Fejl', og nu kommer han til Musikhøjskolens Aftenskole på Frederiksberg!
Med sig har han sin trofaste ven, kontrabassen Ælse, og sammen spiller de op til fællessang, underholder med humoristiske røverhistorier om at strikke på cubanske danseklubber og skaber en intim atmosfære, der hylder den menneskelige skrøbelighed, vi alle føler. Med udgangspunkt i sin egen historie bringer Albert temaer op såsom mobning og selvværd.
Albert fortæller også om de helende kræfter, strikken har haft for ham, og hvordan han ser klare ligheder og afgørende forskelle mellem dét at spille musik og strikke, og hvordan man kan strikke jazzens frie ånd ind i sine trøjer - et koncept, han kalder improvisationsstrik.
Så fat strikketøjet, smør stemmebåndene og tag med til en aften med underholdning i topklasse, når Albert slår tonen an på bassen! Musikhøjskolens Aftenskole sørger for kaffe, the og lidt sødt til de sprøde toner :)