Vores historie

Musikhøjskolen, (den daværende Københavns Folke Musikskole,) oprettedes efteråret 1931 af Finn Høffding – komponist, teorilærer ved DKDM og formand for DMPF, og Jørgen Bentzon – komponist og jurist ved Højesteret.

Megen inspiration hertil blev hentet hos den tyske musikpædagog Fritz Jöde, som var pioner indenfor folkemusikskolebevægelsen. I 1927, under et ophold i Baden-Baden, havde Høffding og Bentzon overværet Jödes mesterlige indstudering af flerstemmige korværker fra 1500-1600 tallet. Værkerne blev sunget fra bladet af en stor gruppe folkemusikskoleelever ved hjælp af en nodelæsningssystem – Tonica Do – med brug af håndtegn, som anskueliggjorde nodebilledet.

Som beskrevet af Finn Høffding i “Musik” (1967) var de ikke alene opmærksomme på den meget smukke korsang, men også den ”fredelighed, stille musicering, fordringsløse fællesfølelse, idealistiske begejstring og højagtelse for musik.” Efter lange drøftelser blev de enige om at forsøge oprettelsen af folkemusikskolearbejde i Danmark, hvis landsmænd talte Grundtvig og Carl Nielsen; her skulle sådan en bevægelse have gode muligheder. Med folkelig musik forstås al den musik som kan udføres og nydes af lægfolk. Begge anerkendte behov for en musikopdragelse, som sigtede på forståelsen af fortidens og samtidens musik.

Der fulgte et grundigt pædagogisk forarbejde, som resulterede i oprettelsen af folkemusikskolens første hold med 25 elever i november 1931, som foregik ved Københavns Fortsættelseskursus på Ny Carlsbergvejens skole.

14. marts 1932 holdt Fritz Jöde sin første åbne sangtime i Odd-Fellow Palæet, arrangeret af DMPF og Sanglærerforeningen, med holdet fra folkemusikskolen som forsangere. Det blev et tilløbstykke og vakte stor begejstring hos deltagere.

Da loven for Folkemusikskolen blev udarbejdet bestemtes samtidigt Folkemusikhøjskolen begreb således:
En Folkemusikskole er en Musikskole, hvor der holdvis undervises i Hørelære og Korsang saaledes, at ingen kan deltage i Korsangen eller Specialundervisningen uden samtidigt at deltage eller tidligere at have deltaget i Hørelæreundervisningen. Basis for Undervisningen er den folkelige Sang. Formaalet er at give alle Samfundsmedlemmer en musikalsk Opdragelse for en overkommelig Pris (Eleverne betaler 3,00 Kr. pr. Maaned).

I 1933 tilsluttede C.M.Savery sig Københavns Folkemusikskole med en Frederiksbergafdeling jævnsides med afdelinger på Vesterbro, Østerbro, Nørrebro og Christianshavn. Det blev Stor-Københavns Folkemusikskoler.

I en årrække blev Folkemusikskolen (den nuværende Musikhøjskole) drevet af en lederkreds, hvis medlemmer var ledende skikkelser indenfor musikpædagogik eller formidling. De talte Svend G. Asmussen, Lis Jacobsen, Vagn Rehling, Kristian Riis, Herbert Rosenberg og Gerhard Schepelern.

Med tilblivelsen af Fritidsloven i 1968 kunne voksenundervisningen udnytte tilskudsmulighederne fra stat og kommune og tilbyde undervisning i kor, orkester, teori og hørelære, instrumentspil, sang, folkedans og beslægtede fag.

Blandt skolens senere ledere tæller organist Finn Reiff, musikpædagog og folkemusiker Ejnar Kampp og violinist Jakob Thomsen.

I 1978 flyttede Musikhøjskolen til Frederiksberg.

Siden 2001, p.g.a. Folkeoplysningslovens ændringer med et lovkrav om at alle landets aftenskoler skulle ledes gennem foreningsarbejde, har Musikhøjskolens Aftenskole haft sin egen forening bestående af undervisere i Aftenskolen.

Musikhøjskolen tilbyder et dynamisk miljø, hvor alle uanset alder eller kundskaber kan dyrke musik og dans. Huset byder på masser af aktiviteter, bl. a.koncerter, sammenspilsdage og debatarrangementer.

Kilder: ”Jørgen Bentzon ” af Morten Topp, ”Musik og Forskning” 4, 1978, Musikvidenskabelig Inst. ved Københavns Univ. Dansk Musik Tidskrift årgang 1939 – 07.

Musikhoejskolen Aftenskole I Gamle Dage 1024X698